Bdr. Lund Madsen

Lukket for tilmelding
Titel:
Fortiden er kun en erindring...
Sted:
Konferencesalen, Storcenter Nord, Finlandsgade 17
Dato:
15.nov. 2017 kl. 19:00
Status:
Lukket for tilmelding

"Fortiden er kun en erindring. Fremtiden er ikke andet end en fantasi. Det eneste vi har er NU", sådan lyder overskriften for denne aftens foredrag med Anders og Peter Lund Madsen.

Men hvad er NU?
Hvad er dette øjeblik i virkeligheden?
Ja, i virkeligheden findes det slet ikke. Eller jo, det gør det selvfølgelig. Men i virkeligheden er NU kun en illusion skabt af vore hjerner. Alting er ingenting, ingenting er alting.

Velkommen indenfor i Deres egen hjerne til et forrygende show om sansernes bedrageriske spil. Det handler om søvn, hypnose, trance, vanvid og fantastiske evner. De vil ikke tro, hvad De hører og ser, men De vil gå herfra med en forvirring på et langt højere plan. Og De vil ikke mindst få svar på bevidsthedens tre store spørgsmål:

Drømmer jeg eller er jeg vågen?
Findes vi egentlig og hvorfor?
Hvorfor samler man altid hænderne på ryggen, når man keder sig i en boghandel?
Og så medvirker der: Mentalartister, søvnkunstnere og manden med det mystiske instrument - eller gør der?

Er du interesseret i at deltage i dette spændende arrangement kan du tilmelde dig i perioden mandag den 30. oktober kl. 10.00 til fredag den 3. november kl. 12.00, eller så længe der er ledige pladser.

Du kan max tilmelde 2 voksne.