Udflugt til Egeskov Slot

Lukket
Titel:
Udflugt til Egeskov Slot
Sted:
Egeskov Slot, Fyn
Dato:
16.sep. 2017 kl. 08:30
Status:
Lukket

Tag med på udflugt til det fantastiske Egeskov Slot på Fyn. Det er et heldagsarrangement for både voksne og børn.  Billetten giver adgang til parken, slottet, udstillinger og legeområderne.

Egeskov er ikke kun et museum, men også et hjem for grevefamilien Ahlefeldt. Kig ind og mærk 460 års historie bag de tykke mure. Her kan du bl.a. se verdens mest fantastiske dukkehus, med 3.000 kunstgenstande og møbler til alfedronning Titania og hendes 7 alfebørn. 

Gennem tiderne har verdenskendte havearkitekter og -eksperter bidraget til den slotshave, vi kender på Egeskov i dag. Her findes bl.a. Renæssancehaven, Baronessens have og Piet Heins Labyrint.

For børnene er der masser af spændende oplevelser. F.eks. Oldefars Legeplads  med fortidens mest populære lege. Tree Top Walkingom hvor de eventyrlystne kan komme helt op i trækronerne og vandre i 15 meters højde fra den ene trækrone til den næste.

Du skal selv sørge for forplejning. På Egeskov er der flere muligheder for at købe mad og drikke, men du kan også medbringe din egen mad.

Bussen kører fra Langelandsgade 50 kl. 8.30 (kom i god tid) og kører retur fra Egeskov kl. 15.00, så vi er i Langelandsgade ca. kl. 17.00.
(P-vagten vil være afmeldt på AABs p-plads Langelandsgade 50 den dag).

Du kan tilmelde 2 voksne eller 1 voksen og 1 barn (4-12år). Tilmelding kan ske i perioden mandag den 21. august kl. 10.00 til fredag den 25. august kl. 12.00, eller så længe der er ledige pladser.

Du kan læse mere om Egeskov Slot her.

.