Opsig din bolig

Hvis du vil opsige din bolig, skal du udfylde og underskrive en opsigelsesblanket. Vi gør opmærksom på, at blanketten skal underskrives med NemID. Er du fritaget for brug af NemID, kan du udfylde og printe blanketten, og derefter sætte din underskrift på dokumentet.

Alle vores boliger har 2 eller 3 måneders opsigelse frem til den 1. i en måned:

  • Er du flyttet ind før den 1/3 2011 er der 2 måneders opsigelse.
  • Er du flyttet ind efter den 1/3 2011 er der 3 måneders opsigelse.
  • Ungdomsboliger har 6 ugers opsigelse frem til den 1. eller 15. i en måned.

Vær opmærksom på at du kan købe et boliggarantibevis, når du opsiger din bolig.