ARoS: Art & Porn

Åben for tilmelding
Titel:
ARoS: Art & Porn
Sted:
ARoS Kunstmuseum
Dato:
19.jun. 2019 kl. 19:00
Status:
Åben for tilmelding

 

Udstillingen Art & Porn markerer 50-året for billedpornografiens frigivelse, der i høj grad var ansporet af kunsten, som udfordrede gældende normer og plæderede for mere frisind.

Den 1. juli 1969 blev grænsen for, hvad man kunne opleve i det offentlige rum, radikalt ændret. Her blev billedpornografien nemlig frigivet i Danmark som det første sted i verden. Siden er pornoen blevet verdens største kulturområde, og dens virkemidler og æstetik har spredt sig til al øvrig mainstream-kultur.

Det er en udbredt opfattelse, at internettets succes og udbredelse blev drevet frem af pornografi, og streaming-tjenester som fx Netflix kan da også takke pornoindustrien for dens arbejde med betalingssystemer og brugen af big data.

I denne udstilling kan du møde kunstnere som Jeff Koons, Maja Malou Lyse og Amalie Ullmann.

Tilmelding kan ske i perioden tirsdag den 11. juni kl. 10.00 til fredag den 14. juni kl. 12, eller så længe der er ledige pladser.