Nyt byggeprojekt i Hørning

I 2022 blev AAB inviteret af Skanderborg Kommune til en konkurrence om at bygge en ny afdeling i Hørning. Tre boligforeninger deltog i konkurrencen om at lave de bedste seniorvenlige boliger på en fin grund centralt i byen.

AAB vandt konkurrencen, og skal i løbet af de næste år realisere projektet, der består af i alt 37 boliger og et fælleshus. Boligerne opføres i henholdsvis 1 og 3 etager, og varierer i størrelse fra 65 til 110 m².

På grunden skal der være plads til et stort regnvandsbassin, udformet som en sø og omgivet af grønne, rekreative opholdsarealer.

Lokalplanprocessen er sat i gang sammen med rådgivere og Skanderborg Kommune, og det forventes, at de nye, attraktive boliger er klar til indflytning i ultimo af 2025.

Projektet er døbt Smedens Have, fordi der tidligere har ligget en gammel smedje på området, og en af bygningerne derfra bliver bevaret og istandsat for at anvende det til fælleshus for områdets beboere. En stor del af den oprindelige træplantning bliver ligeledes bevaret og er med til at at give den nye bebyggelser en samhørighed med byen.

Byggeriet skal naturligvis bæredygtighedscertificeres og forventes taget i brug i første halvdel af 2026.

AAB har i forvejen tre boligafdelinger i Hørning.