Privat indboforsikring
Det er altid en god ide med en privat indboforsikring
Når du bor i en almen bolig, er det vigtigt, at du selv sørger for en indboforsikring. Får du indbrud, sker der vandskade, eller opstår der brand i eller omkring din bolig, vil bygningen være forsikret gennem boligorganisationen, men altså ikke dit indbo.
Det, du ejer, skal du selv forsikre. Selvom en brand er startet i din nabos bolig, så er det din indboforsikring, der skal dække, hvis dine ting bliver ødelagt af flammer, sod og vand.
Der findes mange forskellige udbydere på det danske forsikringsmarked, hvorfor det er svært at anbefale et bestemt forsikringsselskab.
På www.forsikringsguiden.dk kan du læse mere om, hvilken forsikring der bedst passer til dine behov.