afd. 100 - Bindesbøll

I 2019 ophørte det psykiatriske hospital i Risskov med at fungere som hospital og AAB kunne påbegynde arbejdet med, at gøre de fredede og bevaringsværdige bygninger til almene boliger.

Risskov, området for Bindesbøll Byen har nerve og kant, det har karakter og kultur. Der er tale om en 5-stjernet lokalitet med en uovertruffen bygningsmasse, der vil blive udviklet til en række moderne boliger, som rummer alt det, man i dag forbinder med det gode liv: Lys og luft, fællesskab, diversitet og en høj boligkvalitet.

Det veludlagte aksiale bygningsanlæg, med de funktionelle og robuste bygninger, er meget velegnet til at transformere til velfungerende boliger for såvel børne- og flexfamilier, som singler og seniorer, og folk med særlige behov.

Bygningernes proportioner og dimensioner er som skabt til at rumme boliger, med store muligheder for at opfylde ønsket om diversitet i beboersammensætningen, fleksible boligstørrelser og muligheder for såvel spontane, som mere tilrettelagte fællesskaber.

Selve lejlighederne er disponeret ud fra den grund­tanke, vi arbejder MED bygningerne, og at vi i re­spekt for både de bærende fredningsværdier og anlægsøkonomi i udstrakt grad genbruger vægge og rumdisponeringer. Derfor er lejlighederne både spændende og usædvanlige. De er højloftede – ca. 3,5 meter – de har få men store (palæ)vinduer – og de har rum i meget forskellige proportioner. Der er eksempelvis ret store lejligheder med få rum, hvor beboerne kan indrette sig mere som i en ”loft-bo­lig” – helt åbent. Der bygges 230 lejligheder og ikke to er ens. 

Ombygningen løb fra medio 2021 til 2024.

Er du interesseret i en af disse unikke boliger, kan du på AARHUSbolig.dk skrive dig på ventelisten.

Totalrådgiver: ERIK arkitekter, Stokvad ingeniører og Terra Nova Landskab

Adressen: Bindesbølls Allé, 8240 Risskov