Afd. 68 - Smedens Have
Rundt om den gamle gule murstensbygning, der tidligere har tjent som bolig i en del af smedjebebyggelsen, opføres 35 boliger der størrelsesmæssig ligger mellem 65-110 kvm. Boligerne opføres i 1-plans og 3-plans træhuse. Den gule eksisterende bygning skal tjene som fælleshus for afdelingens beboere.
Projektet er karakteriseret ved sine røde huse og et fælles grønt rekreativt areal, som binder hele området sammen.
Her er frugttræer, bålpladser, vilde blomster og en naturlegeplads! Regnvandsbassinet og naturen trækker sig helt ind i den centrale del af bebyggelsen, og man kan komme helt udover vandet ved at træde ud på den lille ”biobro”.
Byggeriet forventes færdigt i begyndelsen af 2026.