Store flyttedag i Æblelunden

Der var flyttetravlhed i Æblelunden den første weekend i december. Her flyttede nemlig de nye beboere ind i afdelingens 38 nye rækkehuse, som udgør afdelingens etape 2. Æblelunden består således af ialt 74 boliger.

Det første indflytterne mødte, når de kørte ind i afdelingen med flyttelæsset, var en 5 meter lang banner med teksten: Velkommen til Æblelunden. Og velkommen, det var lige præcis, hvad de nye beboere var.

Der blev taget rigtig godt i mod dem. Afdelingsbestyrelsen havde sørget for både pølsevogn samt øl og vand, som alle afdelingens beboere - nye som gamle - kunne frekventere i løbet af lørdagen. Pølsevogenen blev flittigt besøgt, humøret var højt og snakken gik - grundlaget for nye og gode naboskaber var lagt. 

Der blev slæbt mange flyttekasser ind i de nye boliger. Og indimellem blev det tid til
et lille hvil og en snak.

Snakken gik også livligt ved pølsevognen, hvor beboerne fik forfriskninger til dagens flyttearbejde om lørdagen.