Kurser for afdelingsbestyrelser

Budget
Kurset forventes afholdt sidste tirsdag i januar. Beboervalgte får en forståelse for, hvad der kan påvirke huslejens størrelse. Hvordan er budget og regnskab bygget op? Hvad har beboervalgte indflydelse på, og hvad skal afdelingsmødet beslutte? Hvordan forventer AAB, at afdelingsbestyrelsen holder øje med økonomien? Hvem samarbejder beboervalgte med i AAB om økonomi, og hvordan er rollefordelingen?

Afdelingsmødet - et introkursus
Kurset forventes afholdt sidste tirsdag i februar. Beboervalgte bliver introduceret til afdelingsmødets 3 faser: planlægning, afholdelse og opfølgning. Der er mange formelle regler og frister for afdelingsmødet, som afdelingsbestyrelsen skal have styr på, når der skal afholdes afdelingsmøde. Mange af dem hjælper AAB afdelingsbestyrelsen med, men der er også regler og frister, som afdelingsbestyrelsen selv skal sørge for at overholde. Vi kommer rundt om bl.a. forslag og urafstemning på afdelingsmødet. Dirigenten og dirigentmappens indhold er centrale emner på kurset.

Ny i afdelingsbestyrelsen
Kurset forventes afholdt den sidste tirsdag i august. Nyvalgte får en forståelse for deres rolle i forhold til beboerne og i forhold til AAB. Hvad kan afdelingsbestyrelsen beslutte, og hvilke opgaver skal løses hvornår? Der vil være en kort introduktion til de IT-værktøjer, som et beboervalgte skal kende.

Alle kurser vil blive annonceret på intranettet, hvor tilmeldingen også vil foregå.